Som spiller i Hekla
Som spiller i Hekla Boldklub er du en del af et stort fællesskab, der alle elsker fodbold og som har respekt for hinanden.
Det betyder, at det ikke er lige meget, hvordan du opfører dig, når du trækker den orange trøje over hovedet. For du er en del af en klub, der vil gøre en forskel for sammenhold og fællesskab. Derfor skal det være trygt og motiverende at komme til træning og kamp i Hekla, og derfor har vi følgende minimumsforventninger til alle spillere i klubben:
- Vi forventer, at spilleren bidrager til det gode træningsmiljø, da det gode træningsmiljø er et fælles ansvar imellem træneren og spillerne.
- Vi forventer, at spilleren møder til tiden til træning og kamp.
- Vi forventer, at spilleren melder til og fra og i god tid til træning og kamp inde på Kampklar, så træneren kan planlægge bedst muligt.
- Vi forventer, at spilleren møder velforberedt til træning og kamp. Det indebærer, at spilleren skal være ordentligt klædt på i forhold til vejret, at spilleren har spist hjemmefra, og at spilleren har ro i hovedet til at modtage den læring som træneren tilbyder.
- Vi forventer, at spilleren forstår, at han/hun først og fremmest er en del af en klub, der vægter respekt for hinanden, socialt samvær og fodboldfaglighed højt.
- Vi forventer, at spilleren forstår, at han/hun er en del af et hold, hvor man respekterer hinanden - både holdkammeraterne, træneren og øvrige ledere. Ingen er større end holdet. Til gengæld får alle en masse tilbage fra fællesskabet – både fodboldmæssigt og socialt.
- Vi forventer, at spilleren støtter op om sociale tiltag for holdet.
- Vi forventer, at spillerne taler pænt om og med lederne i Hekla Boldklub.
- Vi forventer, at spillerne udviser respekt for modstandere og dommer under kampe.