Ekstraordinært tilskud til klubaktiviteter
I Hekla arbejder vi for at sikre, at alle børn oplever tryghed, deltagelse og tilknytning til holdets
fællesskab. En del af det fællesskab handler om at deltage i sociale aktiviteter som for eksempel overnatningsstævner el.l.
Men for nogle familier kan det knibe med at finde midlerne til at sende sit barn afsted. Derfor har vi i Hekla mulighed for at give ekstraordinært tilskud i de tilfælde, hvor det er det, der skal til.
Klubben kan således efter konkret vurdering understøtte børns mulighed for deltagelse i fælles klubaktiviteter, såfremt manglende deltagelse vurderes at kunne påvirke barnets trivsel eller tilknytning til holdets fællesskab.
Det kan du læse mere om i denne guide.