Menu

Klubsamarbejde mellem BSF, Sengeløse, Måløv og BK Hekla

image

BK Hekla, BSF, Sengeløse og Måløv og har indgået et samarbejde på pigesiden, ledet af 3-F (Kvindernes superliga) liga klubben BSF. Visionen i samarbejdet er at skabe nogle rammer der kan fastholde pigespillere i deres lokale fodboldmiljø, hvorfor samarbejde sigter mod at sikre og udvikle optimale betingelser for pigefodbold i deres respektive klubber. Samarbejdsaftalen fokuserer også på trænerudvikling således at kvaliteten af det daglige fodboldtilbud højnes for alle fodboldpigerne i de respektive klubber. Endelig tilbydes udvalgte piger plads på BSFs fodboldakademi, som er et tilbud som sigter mod at udfordre pigernes teknik på et niveauet over den daglige bredde træning, samtidig med at de selvfølgelige skal have det sjovt og møde nye ansigter.

Konkret betyder samarbejdet, at:

  • BK Heklas U10-13 piger kan deltage i BSFs fodboldakademi. Antal deltagende piger aftales med BSF og udpeges af BK Heklas årgangstrænere.
  • Der arrangeres 2 fællestræninger pr. sæson (halvårligt) for pigerne i klubberne.
  • Der skabes Erfa-gruppe for klubbernes trænere, med mødefrekvens 3-4 gange årligt på skift i samarbejdsklubberne.
  • BSF stiller 1-2 gange årligt med elitespillere og trænere til fællestræning og inspirationsmøde i samarbejdsklubberne. I sådanne arrangementer kan alle piger i BK- Hekla deltage.
  • BK Heklas pigeafdeling tilbydes, at deltage som indløbsspillere og boldpiger til BSF`s 3F ligakampe, der afvikles i Ballerup idrætspark.

 

Yderligere information om BSF og samarbejdet findes her: http://www.bsfodbold.dk/